Stofforbrug i tøjproduktion

Indkøbere spørger sjældent direkte til stofforbruget, men det ligger under mange af de spørgsmål, de faktisk stiller. Hvorfor er oversize-versionen dyrere, hvorfor ændrede prisen sig, da stofbredden ændrede sig, hvorfor koster en størrelsesfordeling med flere store størrelser mere pr. stk.: Det er alle spørgsmål om forbrug. Når man forstår, hvordan tallet bliver til, bliver de samtaler kortere.

Hvorfor det bestemmer prisen

Stoffet er normalt den største omkostningspost i en strikvare, og forbruget er den faktor, posten ganges med. En ændring, der lægger fem procent til forbruget, lægger næsten fem procent til tilbuddets største post, og det er som regel mere, end nogen forhandling om syprisen kan hente hjem.

Forbruget afgør også, hvor meget materiale der skal købes, og det spiller sammen med minimumsmængderne: Stof bestilles i kilo eller meter, ikke i antal varer, og en lille stigning i forbruget kan skubbe et program over stoffets minimumsmængde. Hvordan den samlede pris er bygget op, er beskrevet i guiden til omkostninger.

To måder at beregne det på

Begge bruges, på forskellige tidspunkter, og når de blandes sammen, er det en kilde til mange uenigheder om et tilbud.

Tilnærmelsen er reelt nyttig på det stadie, hvor intet er udviklet endnu, så længe alle behandler den som det, den er. Den forudsætter en udnyttelse, der ikke er afprøvet, og en stofbredde, ingen har set, og den kan ikke tage højde for mønsterdelenes form, som netop er det, en skæreplan måler.

Hvad en skæreplan er, og hvad udnyttelse betyder

En skæreplan er placeringen af alle mønsterdele for de størrelser, der skal skæres, lagt inden for stoffets brugbare bredde med så lidt ubrugt stof som muligt. Skæreplanens udnyttelse er den andel af skæreplanens areal, som mønsterdelene faktisk dækker; resten er mellemrummene imellem dem.

En udnyttelse på omkring 80 til 85 % regnes generelt for et godt resultat for almindelige varer, og den varierer med formerne. Dele med lige kanter lægges tæt; buede eller akavet formede dele efterlader mere plads imellem sig. Derfor kan to varer, der på papiret bruger nogenlunde lige meget stof, i praksis have et mærkbart forskelligt forbrug.

Det, der ændrer tallet

• Mønstrets størrelse og pasform. En oversize krop og længere ærmer bruger mere stof, før noget andet er ændret. Det er hovedårsagen til, at kraftig streetwear bliver dyr to gange: tungere stof og mere af det.
• Stofbredde. Bredere stof giver som regel bedre placering af delene og en mere effektiv skæreplan. Det er den brugbare bredde inden for ægkanterne, der tæller, ikke den nominelle bredde.
• Størrelsesfordeling. Skæreplaner med flere størrelser udnytter normalt stoffet bedre end skæreplaner med én størrelse, så den bestilte fordeling på størrelser påvirker det gennemsnitlige forbrug pr. vare.
• Stoffets retning. Børstet luv, flor eller et retningsbestemt print kræver, at alle dele vender samme vej. Det fjerner muligheden for at vende dele for at fylde huller ud, og forbruget stiger. Hvad et retningsbestemt stof ellers binder ordren til, er beskrevet under skæreafdelingen.
• Mønstertilpasning. Striber, tern og placerede prints skal passe sammen hen over sømmene. Det kræver ekstra stof og er en omkostning, mange ikke regner med.
• Tillæg for krympning. Hvor et stof ændrer mål ved vask, skæres mønstret større for at kompensere, og det tillæg er stof.
• Spild. Stofender, tab i begyndelsen og slutningen af et stofoplæg og tilskæring uden om registrerede stoffejl er alt sammen reelt forbrug og lægges normalt til som en procentsats.

Strik og vævet stof opgøres forskelligt

Strikket stof købes og kalkuleres typisk efter vægt, så forbruget pr. vare angives i gram eller kilo. Vævet stof købes typisk efter længde, så forbruget angives i meter eller yards. Det er værd at vide, hvilken konvention et tilbud bruger, for et tal i kilo sammenlignet med et tal i meter siger ingenting.

Strikvarer har en ekstra variabel: Rundstrikket stof strikkes som et rør, og stof i åben bredde skæres op og ligger fladt. En krop skåret af rundstrikket stof har ingen sidesømme og lægges anderledes op, så forbrug og udnyttelse kan ikke sammenlignes mellem de to. Selve konstruktionerne er beskrevet i opslagene om stoffer.

Hvilken størrelse der bruges til overslaget

Forbruget beregnes normalt ud fra en størrelse midt i rækken, fordi den ligger tæt på gennemsnittet for en afbalanceret ordre. Det holder, når størrelsesfordelingen er afbalanceret, og bliver upræcist, når den ikke er: En ordre med overvægt af store størrelser bruger mere stof pr. vare, end et overslag på en mellemstørrelse tilsiger.

Derfor hører størrelsesfordelingen med i forespørgslen og bør ikke leveres senere. Et tilbud, der bygger på en afbalanceret fordeling, og som produceres mod en skæv ordre, er et tilbud, der bliver revideret.

Lavere forbrug uden at ændre produktet

• Undersøg, om stoffet fås i en større bredde, for en bedre skæreplan koster ingenting.
• Oplys den reelle størrelsesfordeling tidligt, så skæreplanerne kan planlægges og ikke gættes.
• Undgå retningsbestemte stoffer, hvor designet ikke kræver dem.
• Overvej kravene til tilpasning af striber og tern igen, hvis omkostningen er gjort op, og den visuelle gevinst er lille.
• Saml modeller, der bruger samme stof, i én indkøbsmængde. Det mindsker tabet ved stofenderne på tværs af programmet.
• Gennemgå længde- og breddemål, der er sat efter fornemmelse og ikke efter pasform; en centimeter kropslængde på tusindvis af varer er en betydelig mængde stof.

Det skal fabrikken bruge for at beregne det ordentligt

Indtil mønstret findes, kan en fabrik give et vejledende tal og bør sige, at det er det, det er. Når mønstret findes, gør skæreplanen det til det tal, begge parter kan planlægge efter, og det er på det tidspunkt, stoffet købes. De samme oplysninger hører med i en tilbudsforespørgsel (RFQ).