Placering af grafik på beklædning: størrelse, position og specifikation af dekoration

Dette afsnit handler om position og størrelse, ikke om teknik. Hvilken dekorationsmetode der passer til et produkt, gennemgås i sammenligningen af tryk og broderi, og hvilke filer en fabrik har brug for, står i krav til grafikfiler. Det følgende går ud fra, at de to beslutninger er truffet, og tager det næste spørgsmål: Hvor skal grafikken præcis sidde, og hvordan skriver du det ned, så plag nummer tusind matcher det første?

Det betyder mere, end det lyder til. Et logo, der sidder to centimeter lavere end tiltænkt, er ikke en fejl, nogen kan pege på, hvis specifikationen aldrig angav placeringen, og når det opdages, er ordren pakket.

De begreber, produktionen faktisk bruger

Placeringerne har almindelige navne, og det er bedre at bruge dem end at opfinde noget mere beskrivende. En fabrik hører »venstre bryst« og ved, hvilket område der menes. Den ved ikke, hvad en »brandingzone på overkroppen« er.

Navngivne områder på plaggets forside. Venstre bryst betyder bærerens venstre side, så det sidder til højre, når du ser på plagget. Betegnelserne beskriver et område, ikke en specifikation: Positionen inden for hvert område skal stadig måles.

Ryggen er inddelt anderledes. Et nakketryk træder i stedet for et vævet mærke, og et tryk øverst på ryggen sidder under halskantens søm.

Hvorfor »logo på venstre bryst« ikke er nok

Venstre bryst betegner et område omtrent på størrelse med en hånd. To plag med logoet et vilkårligt sted inden for det område er begge korrekte efter den instruktion, og de ser tydeligt forskellige ud side om side. Instruktionen siger heller ikke noget om, hvor stort logoet er, og det har de største konsekvenser af de to.

En placering bliver reproducerbar, når den angives som mål fra punkter, der ikke flytter sig. Plaggets egne kendetegn er de stabile referencer, der findes: skulderens højeste punkt, midt for, en søm, en kant på knapstolpen, en lommekant, oplægget.

Midt for og skulderens højeste punkt er de to sædvanlige stabile udgangspunkter på overdele. Tegningen viser, hvilke afstande der skal angives; den angiver ikke værdier, fordi ingen værdi her er universel.

Den liste er placeringsblokken i et techpack. Hvordan du skriver den, og hvad du gør ved de felter, der er lette at glemme, er beskrevet i placering af dekoration i et techpack.

Hvor stort skal et brystlogo være?

Der findes ikke et universelt svar, og en kilde, der giver et, beskriver en konvention og ikke en regel. Offentliggjorte placeringsguides fra dekorationsleverandører foreslår ofte et mærke på venstre bryst på omkring 7 til 10 cm i bredden, placeret i størrelsesordenen 18 til 23 cm under skuldersømmen på herretøj til voksne, mens dameplag får en kortere afstand. De tal varierer fra kilde til kilde, og det fortæller, hvad de er: udgangspunkter, som et konkret produkt derefter justerer.

Grunden til, at de varierer, er, at bredden alene ikke beskriver et logo. Et bredt, lavt ordmærke og et kompakt, rundt emblem med samme bredde er visuelt vidt forskellige mærker, og de sidder forskelligt på brystet.

Den praktiske vej er at fastlægge størrelsen på en fysisk prøve i basisstørrelsen og derefter notere tallet. Et logo, der vurderes på skærmen i 100 %, bliver ofte valgt en smule for stort.

Det tillader plagget ikke

Placeringen begrænses af konstruktionen, længe før den begrænses af smag. En position, der fungerer på et glat jerseystykke, kan være umulig halvtreds millimeter derfra, fordi en søm, en lomme eller en lynlås er i vejen.

Referencen om beklædningskonstruktion gennemgår, hvad hver af disse komponenter er, og hvorfor den opfører sig, som den gør. Pointen her er snævrere: En placering skal kontrolleres mod konstruktionen, før den godkendes, ikke bagefter.

En placering på venstre bryst af en polo har to begrænsninger på én gang: Den skal holde fri af knapstolpen på den ene side og sidde et godt stykke inden for ærmegabet på den anden. Det er ordmærkets bredde, ikke dets højde, som den tilgængelige plads begrænser.

Stoffet ændrer, hvad der kan lade sig gøre

Overfladen betyder lige så meget som formen under den. Den samme grafik opfører sig forskelligt på glat jersey, på struktureret piqué, på børstet sweatstof og på teknisk polyester.

• Glatte, flade strikvarer som single jersey gengiver fine trykdetaljer godt og sætter få begrænsninger.
• Strukturerede stoffer som piqué bryder fine linjer op, og det sætter en praktisk nedre grænse for lille tekst.
• Børstede overflader og luvoverflader som fleece har en luv, som tyndt broderi kan synke ned i, og som tryk ligger ujævnt på.
• Strækstoffer bevæger sig under grafikken, så alt, hvad der påføres dem, skal kunne tåle at blive strakt, ellers krakelerer det.
• Funktionsstrik i polyester er den overflade, sublimering med helprint er afhængig af, og de har deres egen farveopførsel.

Intet af dette udelukker i sig selv en teknik. Det ændrer, hvilken størrelse og hvilket detaljeniveau der er fornuftigt, og det er en beslutning i specifikationen, ikke i produktionen.

Ændrer grafikken sig mellem størrelserne?

Det er en reel beslutning med tre legitime svar, og lader du den stå uangivet, vælger fabrikken et af dem. Den almindelige standard i produktionen er det første.

Skalering er ikke gratis. Screentryk kræver en separat trykramme til hver grafikstørrelse, broderi kræver, at motivet digitaliseres forfra og ikke bare forstørres, og sublimering kræver, at grafikken lægges ud på hvert sæt stykker igen. Det er den omkostning, der gør, at mange programmer skalerer i to eller tre størrelsesgrupper frem for trinløst, og at små mærker som regel holdes faste.

Farve på tværs af fire forskellige processer

En farvereference kommunikerer hensigten; den garanterer ikke et resultat. Et Pantone-nummer, en CMYK-opbygning, en RGB-værdi og en trådnuance er fire forskellige ting, og et logo, der gengives med screentryk, sublimering, transfertryk og broderi, vil ikke matche sig selv helt på tværs af alle fire. Trykfarve på en stofoverflade, farvestof inde i en polyesterfiber og en farvet tråd er fysisk forskellige materialer.

• Referencer til spotfarver fungerer til screentryk, hvor trykfarven blandes efter en målfarve.
• Sublimering og andre digitale processer arbejder ud fra en farveprofil gennem printerens egen farvestyring, så den samme reference er input til en konvertering og ikke en specifikation af resultatet.
• Broderi bruger nuancenumre fra en trådproducents sortiment; den tråd, der ligger nærmest brandfarven, vælges, den blandes ikke.
• Farven på plagget nedenunder ændrer resultatet på alt, der ikke er helt dækkende.

Den brugbare fremgangsmåde er den, der er beskrevet i Pantone-farvematchning: Giv referencen, og godkend derefter det fysiske resultat af hver proces for sig. Optræder et brandmærke i mere end én teknik på tværs af en kollektion, bør de godkendes samlet, så forskellen mellem dem er en beslutning og ikke noget, man opdager bagefter.

Godkendelse af grafik

Hver teknik har sit eget godkendelsesgrundlag, og det er ikke det samme. Fælles for dem er, at kontrollen sker på det rigtige stof, i den rigtige farve og i den rigtige størrelse.

En prøve, der er godkendt på papir eller på et andet stof, dokumenterer meget lidt, og det er samme argument, som præproduktionsprøven (PPS) fremfører om plagget som helhed.

Tolerance for placering

En specifikation angiver en målposition. Produktionen arbejder efter det mål inden for en aftalt tolerance, fordi plag håndteres af mennesker, og stof bevæger sig. Det er to forskellige tal, og begge hører hjemme i aftalen.

Der findes ingen universel placeringstolerance i beklædning. Hvad der kan opnås, afhænger af plagget, teknikken, stoffet og positionen, og en tolerance, der er realistisk på et fladt jerseystykke, er ikke realistisk på en strækbar rib eller hen over en søm. Aftal den for hvert projekt, skriftligt, samtidig med måletolerancerne, og vær opmærksom på, at en strammere tolerance, end processen kan holde, giver kasserede plag og ikke bedre plag.

Det generelle princip, og hvordan der kontrolleres mod tolerancer, er beskrevet i kvalitetskontrol af beklædning.

Her kommer Voyager ind

Vi vurderer, om modtaget grafik og placering kan gennemføres, før vi giver tilbud, og siger til, hvis en position eller en størrelse ikke vil fungere på det pågældende plag, i stedet for at producere den og lade prøven forklare det. Broderi, transfertryk og sublimering laves i eget hus, og specialteknikker udføres sammen med faste samarbejdspartnere. Placeringen bekræftes på en fysisk prøve før bulkproduktionen og gemmes til genbestillinger.