Fabriksaudits og dokumentation for social compliance i indkøb af beklædning

Spørger du en leverandør, om de overholder de sociale krav, får du som regel navnet på en ordning tilbage. Det er et rimeligt svar på et urimeligt spørgsmål, for ingen af navnene er en compliance-status. De er forskellige slags dokumentation, frembragt af forskellige mekanismer, og at læse dem rigtigt begynder med at vide, hvilken slags du står med.

Medlemskab, audit og certificering er ikke det samme

Hver af dem besvarer et andet spørgsmål, og ingen af dem udtaler sig om forholdene den dag, du læser den.

Medlemskab betyder, at en organisation deltager i et system. Det dokumenterer, at den er med. Det siger intet om forholdene på et bestemt produktionssted, og det er ikke et resultat af en vurdering.

En audit er en vurdering af et navngivet produktionssted på de dage, den blev gennemført, ud fra en metode og et adfærdskodeks. Den giver fund og korrigerende handlinger og ikke en beståkarakter, og det er normalt og ikke graverende, at der er fund.

Certificering er overensstemmelse, der er vurderet mod en standard og udstedt af et akkrediteret certificeringsorgan, med standardens egne løbende krav tilknyttet. Det er et andet instrument end en auditrapport, og derfor er sondringen værd at holde fast i i stedet for at lade den flyde sammen til et generelt indtryk af, at fabrikken er blevet tjekket.

De systemer, du faktisk får at se

Hver af dem har sin egen side: SMETA, amfori BSCI og SA8000. Sammenligningen ovenfor er bevidst begrænset til felter, der reelt kan sammenlignes. Gyldighedsperioder er ikke blandt dem, fordi forventningerne til ny vurdering varierer fra system til system og efter indkøberens egen politik og ikke følger én fælles regel i branchen.

Hvad en social audit ikke er

Tre forskellige ting bliver lagt under compliance, og et dokument fra den ene er ikke dokumentation for en anden.

En social audit er ikke en kvalitetskontrol: en auditor, der vurderer arbejdstider, måler ikke beklædningsgenstande. En kontrol af indgående stof er ikke en social audit. Og et materialecertifikat siger intet om forholdene på den fabrik, der har syet beklædningsgenstanden. Den forbindelse er værd at gøre tydelig, fordi begge dele ofte bare omtales som compliance-dokumenter.

Hvilket produktionssted, og hvilke processer

Dokumentation knytter sig til et produktionssted og ikke til et firmanavn, og den sondring har reel betydning. En koncern kan drive flere produktionssteder, og en vurdering af ét af dem er ikke dokumentation for et andet. Når en indkøber modtager en rapport, er det første, der skal afstemmes, om det produktionssted, der står på den, er det sted, hvor varerne skal produceres.

Underleverandører rejser det samme spørgsmål et led længere ude. Hvis en del af et produkt fremstilles eller dekoreres et andet sted, skal en indkøber med krav til social compliance vide, hvilke processer der forlader produktionsstedet, om egen politik kræver, at de processer er dækket, og om der skal indhentes godkendelse. Kravene varierer fra indkøber til indkøber, og det er ikke sådan, at enhver udliciteret specialproces altid skal ligge under den samme metode.

At bekræfte det faktiske produktionssted og de relevante processer hos underleverandører er en del af leverandørkvalificeringen, som er beskrevet under kvalificering og godkendelse af en leverandør. Den bredere screening er beskrevet under sådan finder du en pålidelig tøjproducent. Denne sektion er det sociale dokumentationslag i den samme øvelse.

Hvorfor indkøbere beder om mere af dette

Anmodningerne om social dokumentation er vokset, fordi brands i stigende grad skal redegøre for deres forsyningskæder over for kunder og detailpartnere og efter forventninger til due diligence, der er under udvikling på flere markeder. Det er nyttig baggrund for, hvorfor spørgsmålet kommer, og det skal ikke tillægges for meget vægt.

En auditrapport er ét input til dokumentationen. Den er ikke en afgørelse af, at en bestemt lovpligtig forpligtelse er opfyldt, og ingen af ordningerne i denne sektion fremstiller sig selv sådan. Hvad der opfylder et bestemt myndigheds- eller kundekrav, er op til den part, der bærer forpligtelsen, og vurderes mod selve kravet.

Hvad du gør med en rapport, når du får den

Meget af værdien ligger i at læse dokumentet og ikke i at samle det ind. En rapport med åbne korrigerende handlinger er ikke automatisk et problem, og en rapport uden nogen er ikke automatisk betryggende, hvis den er tre år gammel eller dækker et andet produktionssted.

Arbejdsgangen, herunder hvad cyklussen med korrigerende handlinger betyder, og hvordan du skelner en informativ rapport fra en, der mest er til pynt, er beskrevet under sådan læser du en rapport fra en fabriksaudit.

Et praktisk punkt om adgang: auditrapporter er generelt ikke offentlige dokumenter. De deles typisk gennem det system, der har frembragt dem, efter systemets regler for deling og ofte på vilkår, som produktionsstedet og indkøberen har aftalt. At forvente at finde en offentliggjort rapport bygger som regel på en misforståelse af, hvordan systemerne fungerer, og er ikke et tegn på tilbageholdenhed.

Hvor Voyager passer ind

Når en indkøber har et bestemt krav til social compliance, bør det afklares under leverandørkvalificeringen og ikke udledes af materiale- eller produktcertificeringer, der intet har med det at gøre. Det involverede produktionssted og eventuelle processer hos underleverandører, der er relevante for kravet, bekræftes i den samme samtale.