Placering og størrelse af broderi: hvad maskinen og plagget tillader

To spørgsmål afgør en stor del af en broderispecifikation: Hvor lille kan grafikken blive, før den holder op med at fungere, og kan maskinen fysisk nå derhen, hvor du vil have den? Grafikfilen svarer ikke på nogen af dem.

Denne side handler om geometrien og de fysiske begrænsninger. Valget af broderi frem for tryk er beskrevet i sammenligningen af tryk og broderi, og hvad du gør, når et færdigt plag har rynket, står i rynker ved broderi. Målet her er at specificere på en måde, der ikke skaber det problem.

Grafikken skal forenkles, ikke bare leveres

Broderi gengiver ikke grafik. Det genfortolker den som sting. Den omsætning kaldes digitalisering (punching), og den er et fagligt skøn, ikke en fileksport: Det samme logo digitaliseret af to personer giver to forskellige resultater, fordi der undervejs træffes beslutninger om stingtype, retning, understing og rækkefølge.

Den praktiske konsekvens for en indkøber er, at grafikken som regel må miste noget. Farveforløb, slagskygger, fine konturer, tæt indlejrede former og meget tynde streger kan enten ikke broderes i den tiltænkte størrelse eller holder ikke til vask. En dygtig digitalisør foreslår forenklingen. Det er bedre at godkende den bevidst end at opdage den på sew-out-prøven.

Antallet af farver betyder noget både kommercielt og teknisk, fordi trådskift lægger maskintid til pr. stk. og ikke er en engangsopsætning. Et logo, der reduceres fra syv farver til fire, har en anden pris ved større mængder.

Hvor lille kan tekst blive?

Lille tekst er det sted, det normalt går galt, og grænsen sættes lige så meget af tråden som af maskinen. Trådproducenter udgiver vejledning om det: Madeiras vejledning om digitalisering angiver en mindste teksthøjde på omkring 6 til 7 mm for almindelig broderitråd i tykkelse 40, som falder til omkring 3 mm med en finere tråd i tykkelse 60 og en tilsvarende højere stingtæthed.

Brug tallene som bundgrænse på et stabilt, glat stof og ikke som mål. På en struktureret eller strækbar overflade ligger det praktiske minimum højere, fordi stingene synker ned i overfladen, og bogstaverne lukker sig. Et stablet logo med en tagline sat med små versaler er det klassiske eksempel: Mærket er læseligt i 80 mm bredde, taglinen under det er ikke.

Størrelsen følger grafikkens form

Et brystbroderi specificeres normalt ud fra den færdige bredde, og det fungerer for de brede ordmærker, som mange firmalogoer er. Det holder op med at fungere, når grafikken er høj eller kvadratisk.

• Et bredt ordmærke begrænses af pladsen mellem knapstolpen eller midt for og ærmegabet, så bredden er det styrende tal.
• Et rundt eller skjoldformet emblem begrænses lige så meget af højden som af bredden, og et emblem, der kun er specificeret ud fra bredden, kan ende med at komme ned mod armhulen.
• Et stablet logo bør specificeres ud fra højden, fordi det er den, der slipper op først.
• Indeholder et mærke lille tekst, er højden på den tekst et tredje tal, der er værd at angive, da det er det, der reelt afgør, om broderiet fungerer.

Stingantallet følger af størrelse og dækning, og det er det, broderi prissættes efter. Grunden er mekanisk snarere end kommerciel: Et broderihoved lægger sting i et nogenlunde konstant tempo, så stingantal er maskintid, og maskintid er omkostningen. Derfor er et større logo ikke forholdsmæssigt dyrere, men dyrere efter dækket areal, og derfor kan et fedt, massivt mærke og et åbent konturmærke i samme bredde koste væsentligt forskelligt.

Vlies, og hvorfor det hører til i specifikationen

Broderi kræver, at stoffet holdes stabilt, mens der broderes, og på strik kan stoffet ikke klare det alene. Et broderivlies lægges bag det område, der broderes, så stoffet ikke forvrænges, når tusindvis af sting trækker i det.

Valget af vlies er en produktionsbeslutning, men det er værd at vide, at den findes, for det er her, en stor del af forskellen mellem godt og dårligt broderi på strikvarer ligger. Et vlies, der er for let, lader stoffet trække sig sammen; et, der er for tungt, efterlader et stift felt, som bæreren kan mærke. På lette eller lyse plag kan vlieset også skinne igennem, og derfor bliver det nogle gange klippet til, eller der bruges en anden type.

På luvoverflader og børstede overflader bruges der også topvlies, som lægges oven på stoffet, så stingene ligger over luven i stedet for at synke ned i den. Det er standardløsningen, når tekst forsvinder ned i fleece.

Indspænding: den begrænsning, indkøbere ikke ser

Der broderes med stoffet spændt fladt i en ramme. Det er en væsentlig begrænsning for, hvor broderi kan placeres, og den kan ikke ses på en tegning af et plag.

Det område, der skal broderes, skal kunne lægges ind i maskinen som et fladt, fritliggende stykke stof uden noget andet i rammen. På et fladt brystparti er det ligetil. Det bliver gradvist sværere, jo tættere placeringen kommer på en søm, en lomme, en knapstolpe, en manchet eller en lynlås, og på nogle plag kan en placering, der er helt rimelig på papiret, slet ikke nås, når plagget først er syet sammen.

Rammestørrelser og maskinernes formåen varierer fra maskine til maskine og fra fabrik til fabrik, så en konkret grænse skal bekræftes ud fra det udstyr, der skal køre ordren, og ikke antages ud fra et generelt tal.

Poloer, knapstolper og kraver

Poloen fortjener sit eget afsnit, fordi den er et basisplag inden for broderet firmabeklædning, og den har en begrænsning, som en almindelig T-shirt ikke har. Knapstolpen sidder midt for og er stivere end stykket ved siden af, så brystplaceringen er afgrænset af knapstolpen på den ene side og af ærmegabet på den anden.

Derfor tages det vandrette mål på en polo normalt fra knapstolpens kant og ikke fra midt for. Det er også det mål, beskuerens øje faktisk aflæser, fordi knapstolpen er plaggets visuelle midterlinje. Et logo, der er målt fra midt for på en polo, kan ende med at se skævt ud, selv når tallet er korrekt.

På en polo er knapstolpens kant, ikke midt for, normalt det vandrette udgangspunkt. Brystmærket skal holde fri af knapstolpen på den ene side og sidde et godt stykke inden for ærmegabet på den anden.

To andre forhold ved poloen. Piqué er et struktureret stof, så det sætter en højere praktisk bundgrænse for lille tekst end glat jersey; selve strukturen er beskrevet i referencen om piqué. Og broderi på krave eller knapstolpe laves normalt før montering, fordi ingen af dem kan spændes i ramme, når plagget er samlet, hvilket er uddybet i konstruktion af polokrave og knapstolpe.

Standarder for logoplacering på firmapoloer, firmatøj og arbejdstøj

Poloer med firmalogo specificeres som regel ud fra nogle få almindelige udgangspunkter i branchen og bekræftes derefter på en broderiprøve. Et logo på venstre bryst er ca. 70 til 100 mm bredt, med overkanten ca. 180 til 230 mm under skulderens højeste punkt på en størrelse M og fri af knapstolpens kant. Et ærmelogo er 50 til 80 mm bredt og centreret på overarmen. Et rygmotiv er 200 til 280 mm bredt og sidder 60 til 100 mm under kravesømmen.

I en serie af firmatøj eller arbejdstøj betyder ensartethed mere end et enkelt mål. Hold én færdig bredde for brystlogoet på polo, skjorte, softshell og arbejdsjakke, og mål hver placering fra varens eget referencepunkt: knapstolpens kant, knaplisten eller lynlåsen. På arbejdstøj optager brystlommer og refleksbånd pladsen, så logoet flyttes ofte op over lommen eller ud på ærmet; angiv det pr. beklædningsdel. Poloer til merchandise og reklametekstiler bruger de samme udgangspunkter. Serier, som reglerne gælder for: firmatøj og arbejdstøj.

Strækstoffer og rib

Broderi strækker sig ikke. Tråd, der lægges på et stof, som strækker sig ved brug, skaber et stift område i et plag, der ellers er elastisk, og stoffet omkring det tager belastningen.

• På moderat strækbar strik kan det håndteres med det rigtige vlies, og det er det normale tilfælde for sweatshirts og kraftigere jersey.
• På funktionsstoffer med meget stræk er et stort broderi ofte det forkerte valg, fordi det stive felt modarbejder plaggets funktion.
• På ribkanter, manchetter og linninger hæmmer broderi kantens evne til at trække sig sammen igen, som er hele dens formål, så kun små mærker.
• Broderi tæt på en strækzone kan blive forvrænget, selv når selve mærket sidder på et stabilt stykke.

Intet af dette gør broderi uegnet til strikvarer, som er et almindeligt underlag for broderi. Det betyder, at størrelsen og placeringen skal tage hensyn til, hvad stoffet gør, og at en sew-out på det faktiske stof ikke er et valgfrit trin.

Patches og påsyede badges: broderede, vævede, PVC og læder, og hvordan de fastgøres

En patch er dekoration, der fremstilles separat og fastgøres til beklædningsdelen, hvilket flytter grænserne for størrelse og detaljer fra beklædningsdelen over på patchen. Broderede patches og applikationer fremstilles på vores fabrik; vævede patches, PVC-patches og læderpatches leveres af kunden eller sourcees og bekræftes pr. projekt i tilbudsfasen.

• Påsyet med merrowed kant. En overlocket kant sys fast rundt om patchen; en holdbar løsning på beklædningsdele, der vaskes ofte.
• Varmeforsegling på bagsiden. En klæbende bagside presses på; hurtigt, men på vaskede beklædningsdele sys den som regel også fast.
• Burrebånd. Løkkesiden sys på beklædningsdelen, så badges kan skiftes, almindeligt på uniformer; se uniformsproduktion.
• Sømmet over. Applikationsstof holdes fast af en satin- eller zigzagkant, der sys gennem beklædningsdelen.

En patch placeres som ethvert broderi, målt fra et referencepunkt på beklædningsdelen med en tolerance, der er aftalt i specifikationen, og den fastgøres ofte til panelet før montering. Tag patchede beklædningsdele med i vasketesten, så flossede kanter, at varmeforseglingen løsner sig, og farveafsmitning fra patchen viser sig før bulk.

Sådan specificerer du det

Maskinindstillinger, valg af ramme, vliesets vægt og stingtæthed fastlægger fabrikken ud fra det udstyr og de materialer, den har foran sig. En specifikation, der forsøger at fastsætte dem, fører som regel til en diskussion snarere end et bedre resultat; en specifikation, der fastsætter størrelsen, placeringen og kravet til godkendelse, får det, den bad om.