Produktionsproces for sweatshirts

En sweatshirt med rund hals er en hættetrøje med de komplicerede dele fjernet, hvilket gør den til en god vare at forstå først. Der er ingen hætte at bygge, ingen lomme at justere og som regel ingen lynlås. Det, der er tilbage, er stofadfærd og ribkontrol, og de to ting afgør meget om det færdige produkt. Hvis du producerer en version med hætte, er de ekstra operationer beskrevet i produktionsprocessen for hættetrøjer.

French terry eller børstet fleece

Den første beslutning er stoffets inderside, og materialesammenligningen bag den er beskrevet i french terry og børstet fleece. Begge strukturer starter som en løkkestrikning. French terry, nogle gange kaldet two-thread, lader løkkerne stå ubørstede på indersiden: det er lettere, mere åndbart, viser en ren løkkestruktur og falder blødere. Fleece, normalt en three-thread-konstruktion, børstes på indersiden, så løkkerne rejses til en blød luv: det er varmere, tættere og fremstår mere solidt.

Programmer til merch, reklametøj, firmatøj og arbejdstøj i sweatshirts er beskrevet på siden om producent af hættetrøjer og sweatshirts.

Børstet stof introducerer en skæreregel, som almindelig jersey ikke har. Den rejste luv har en retning, og paneler skåret i modsatte retninger kan fremstå som forskellige nuancer i samme lys. Alle kropspaneler skal skæres i én retning, hvilket reducerer markereffektiviteten en smule og derfor øger stofforbruget.

Ribben er den komponent, der ældes

Hals, manchetter og bundkant skæres fra rib, en struktur, der strækker sig og går tilbage. Tilbagefjedring er det, der holder manchetterne stramt om håndleddet og bundkanten på plads, og det kommer fra ribbens konstruktion og indhold af elastan snarere end fra syningen.

• Specificér ribbens kvalitet, struktur, dybde og indhold af elastan, ikke kun farven.
• Godkend ribben op mod det godkendte kropsstof under kontrolleret belysning, eftersom to strukturer aldrig matcher perfekt.
• Test tilbagefjedringen fysisk på prøven: stræk en manchet, slip den, og se om den går tilbage. Hvor tilbagefjedringen allerede har svigtet på en leveret ordre, findes diagnosen i hvorfor halskanter, kraver og manchetter mister deres facon.
• Fastlæg påsætningsforholdet, eftersom ribben skæres kortere end åbningen og strækkes, mens den sys. For lidt spænding giver en slap manchet; for meget giver en rynket en.

V-indsatsen ved halsen

Traditionelle sweatshirts har et lille trekantet panel midt for på halskanten, ofte kaldet en V-indsats eller brystkile. Det startede som en funktionel detalje: det optager strækket, når varen trækkes over hovedet, og forhindrer halskanten i at deformere, og på ældre konstruktioner opsamlede det også sved ved halsen.

Mange moderne sweatshirts udelader den, og begge valg er gyldige. Hvis du vil have den, skal du specificere dens mål og hvordan den sys, fordi det er en karakteristisk detalje, købere lægger mærke til. Hvis du udelader den, skal du lægge ekstra vægt på halsribbens tilbagefjedring og skuldertapening, eftersom de så bærer belastningen alene.

Isat ærme eller raglanærme

Et isat ærme har en almindelig ærmegabssøm ved skulderpunktet og giver en struktureret, klassisk facon. Et raglanærme løber i ét stykke fra underarmen til halskanten, hvilket fjerner skuldersømmen, giver mere bevægelsesfrihed og fremstår mere sportsligt. De to er forskellige mønstre med forskellig graderingsadfærd, så behandl et skift mellem dem som en ny udvikling snarere end en justering.

Tilskæring og sømtykkelse

Tungere stof ændrer skæreafdelingen. Der kan lægges færre lag op i et oplæg, så tilskæringen tager længere tid pr. vare. Det ændrer også syningen: hvor fire lag af en tung fleece mødes, ved krydset mellem en sidesøm og en bundkant, bliver sømmen tyk og skal håndteres korrekt, ellers deformerer den og ses igennem.

To kontroller gælder her. Sømrum holdes konsekvente, så kryds stables forudsigeligt, og stingtypen vælges efter stofvægten: overlock til de strukturelle sømme, coverstitch hvor en flad, strækbar afslutning er nødvendig. Ingen af delene er synlige for en køber på et foto, og begge er synlige i en vare efter en sæson.

Dekoration på terry og fleece

Et stort bryst- eller rygtryk påføres normalt det skårne panel før montering. Det betyder mere på en sweatshirt end på en T-shirt: en færdig sweatshirt er tyk, og det er sværere at presse et tryk jævnt gennem en kant, en rib og et kropslag end at presse et fladt panel.

• Screentryk. Standarden til kraftig grafik. En børstet overflade optager farve anderledes end en glat jersey, så regn med lidt blødere kanter, og foretræk massive former frem for hårfine streger.
• Transfertryk, inklusive DTF. Håndterer komplekse eller fotografiske motiver, påført paneler eller færdige varer.
• Broderi. Fungerer godt på terry og fleece med passende broderivlies. Tætte logoer på en blød, børstet overflade har brug for støtte, ellers synker de ned i luven.
• Hævede og prægede effekter. Tonal branding, der passer til tungere stoffer, udført hos specialiserede samarbejdspartnere, hvor stof og motiv tillader det.
• Applikation. En påsyet stoflap, effektiv på tungere sweatshirts og holdbar ved vask.

Hvilken teknik der passer til et givent motiv, stof og mængde, sammenlignes i guiden til dekoration. For en sweatshirt er det praktiske spørgsmål normalt snævrere: har designet brug for et screentryks massivitet, en hævet finishs tonale effekt, eller broderiets holdbarhed.

Monteringsforløb

1. 1Skårne paneler bundtes efter størrelse og farve, med luvretningen holdt konsekvent.
2. 2Kropstryk eller panelbroderi påføres.
3. 3Skuldre samles og tapes.
4. 4Halsribben samles til en ring, påsættes og afsluttes, med V-indsatsen tilføjet først hvor specificeret.
5. 5Ærmer isættes, fladt til en isat konstruktion eller samlet til raglanlinjen.
6. 6Side- og underarmssømme lukkes i én sammenhængende operation.
7. 7Manchetter og bundkant påsættes i det specificerede forhold.
8. 8Mærker påsættes, varen trimmes, dampes, måles og inspiceres.

Efterbehandling og pakning

Sweatshirts dampes i stedet for at blive hårdt presset. Kraftig presning fladtrykker en børstet luv, hvilket ændrer stoffets udseende permanent, så behandlingen er let, og ribberne formes snarere end mases. Foldning specificeres, fordi en tung vare foldes anderledes end en T-shirt, og kartonantallet følger deraf.

Kvalitetskontrol: sweatshirt-specifikke tjek

Hvad der skal med i et sweatshirt-techpack

• Kropsstof: terry eller fleece, børstet eller ubørstet, sammensætning, mål-GSM med et interval.
• Ribspecifikation: struktur, dybde, indhold af elastan og godkendelsesrute for farve.
• Ærmekonstruktion: isat eller raglan.
• V-indsats: påkrævet eller ej, med mål.
• Halsribbens bredde og halsåbning, med tolerance.
• Manchettens og bundkantens dybde og påsætningsforhold.
• Kropslængde, bryst, skulder, ærmelængde, med tolerancer.
• Motiv til tryk eller broderi, størrelse og placering målt fra et fast punkt.
• Mærkesæt og afslutning i nakken.
• Farver til krop og rib, med Pantone-referencer hvis specialfarve.
• Pakning: foldning, pose, hængeetikette, kartonassortering.

Prøvefase

Lav prøven i den tilsigtede stofvægt. En sweatshirt syet i et erstatningsstof med en anden vægt fortæller meget lidt, fordi fald, sømtykkelse og den måde, ribberne sidder på, alt sammen ændrer sig med vægten. Hvor programmet tillader det, bør du bede om en vasketest på prøven, så krympning og ribbens tilbagefjedring er kendt før bulk snarere end efter.

En præproduktionsprøve i bulkstof med den rigtige rib, de rigtige mærker og den rigtige dekoration er den reference, bulk inspiceres op imod. Trinnene er beskrevet i guiden til prøvefasen.

Hvad der driver prisen

• Stofvægt. En fleece på 400 g/m² bruger væsentligt mere stof pr. stykke end en terry på 280 g/m².
• Stofforbrug. Længere eller bredere kroppe, og reglen om skæring i én retning på børstet stof, øger begge forbruget.
• Ribkvalitet. En bedre rib koster mere og er en af de få opgraderinger, en kunde mærker med det samme.
• Antal operationer. V-indsatser, kontrastpaneler og tapede sømme tilføjer hver især sytid.
• Dekoration. Trykfarver og -placeringer, eller antal broderisting.