Udvikling af pasform

Angiv området, det observerede problem og den ønskede ændring i pasformskommentarerne. Mål og fotos hjælper fabrikken med at skelne en mønsterjustering fra et problem, der skyldes stoffet eller konstruktionen.

Fire ord, der ikke betyder det samme

Den praktiske konsekvens er, at en vare kan overholde alle mål i målskemaet og alligevel sidde dårligt. Det er ikke en modsigelse: målskemaet styrer dimensionerne i bestemte punkter, og pasformen skabes af forholdet mellem de punkter og af mønsterets form imellem dem.

Hvorfor samme brystmål sidder forskelligt

To varer med identisk brystmål kan opføre sig helt forskelligt afhængigt af fem andre ting.

• Skulderbredde og skulderhældning. Hvor skuldersømmen sidder, afgør, om varen hænger fra kroppen eller strammer hen over den. Flyttes den udad, virker samme brystmål afslappet. Holdes den smal, virker samme brystmål tætsiddende.
• Ærmegabets dybde. Vurdér dybden sammen med ærmets form og stoffets stræk. Et lavt ærmegab kan trække varen opad, når armen løftes, men også et højt ærmegab skal give plads nok til behagelig bevægelse.
• Varens længde. Længden ændrer, hvor bred varen virker. Samme brystmål på en kortere krop virker kasseformet, på en længere krop virker det slankt.
• Hvor vidden sidder. To centimeter vidde fordelt jævnt rundt om kroppen giver en anden vare end to centimeter samlet på ryggen.
• Mønsterets balance. Forholdet mellem mønsterets forstykke og bagstykke påvirker, om varen hænger lige eller trækker fremad. Et enkelt mål på en fladtliggende vare viser ikke hele denne balance.

Derfor skal den tiltænkte pasform beskrives i ord såvel som i tal: regular med skuldersømmen på skulderen, afslappet med sænket skulder, kasseformet med bred krop og kort længde. Et målskema alene overlader de vigtigste beslutninger til den, der tegner mønsteret.

Vidde, og at den kan være negativ

Vidde er forskellen mellem kropsmålet og varens mål, to størrelser, der bliver adskilt under krops- og varemål. Positiv vidde betyder, at varen er større end kroppen, hvilket er normalt for vævede varer og for de fleste strikkede overdele. Negativ vidde betyder, at varen er mindre, og at stoffet er under spænding, når varen er på. Det er sådan, leggings og tætsiddende sportstøj fungerer.

Vælg vidde til den ønskede pasform ud fra stoffets faktiske stræk og evne til at genvinde formen. Vævet stof uden stræk kræver plads til bevægelse, mens vævede strækstoffer og strik varierer i, hvor meget de kan give efter. Kontrollér prøven i stedet for at overføre samme vidde uændret mellem stoffer.

Stoffet afgør, hvor meget af arbejdet mønsteret gør

Et erstatningsstof kan ændre pasformen, hvis dets egenskaber adskiller sig fra det tiltænkte stof. Kontrollér de følgende fire egenskaber, når prøven vurderes.

Vælg stoffet, før mønsteret færdiggøres, og lav pasprøven i det tiltænkte stof, hvis det er tilgængeligt. Er et erstatningsstof nødvendigt, så registrér forskelle i stræk, fald, vægt og krympning, og bekræft pasformen i det tiltænkte stof før den endelige godkendelse.

Det skal du se efter ved en prøvning

Mål varen liggende på et bord efter målskemaet, og vurder den derefter på personen, der bærer den. Registrér målafvigelser separat fra observationer om pasform og bevægelse.

1. 1Mål alle punkter i målskemaet og notér den faktiske værdi ved siden af målværdien. Notér, hvilke punkter der ligger uden for tolerancen.
2. 2Se på varen på en krop, der står stille. Sidder skulderlinjen, hvor den skal, hænger oplægget lige, og falder sidesømmen lodret i stedet for at svinge fremad?
3. 3Bed om bevægelse. Armene frem og op, og sid ned, når det gælder underdele. Bevægelseskontrol kan vise begrænsninger, som ikke ses på et stillfoto.
4. 4Se på ryggen. Sammenlign bagfra med forfra og fra siden, når varens balance kontrolleres.
5. 5Tjek de punkter, der er særlige for modellen. Halsåbningen på en T-shirt, knapstolpens fald på en polo, hættens proportioner på en hættetrøje, skridthøjden i siddende stilling på et par bukser.
6. 6Fotografér varen på en krop, forfra, bagfra og fra siden, med samme belysning i hver runde, så de efterfølgende prøver kan sammenlignes.

Kommentarer, som en fabrik kan handle på

Klare, samlede kommentarer hjælper fabrikken med at identificere de nødvendige ændringer og sammenligne den næste prøve med de aftalte mål.

To vaner mere forkorter udviklingen. Send ét samlet sæt kommentarer pr. runde i stedet for flere beskeder, og skil det, der skal ændres, fra det, der ville være at foretrække, så fabrikken ved, hvor den skal lægge kræfterne.

Hvornår du ændrer mønsteret, og hvornår du ændrer grundmønsteret

Et grundmønster er det basismønster, en fabrik arbejder ud fra for en varetype. Justerer du et mønster, retter du én model. Justerer du grundmønsteret, ændrer du alt, der bliver bygget på det fremover.

Hvis samme pasformsproblem går igen på flere modeller, så kontrollér det fælles grundmønster samt stof og konstruktion. Aftal, om rettelsen hører til i grundmønsteret eller i én models mønster, og afklar, hvilke andre modeller der skal kontrolleres efter en ændring af grundmønsteret.

Pasformen bevist i hele størrelsesintervallet

Godkendelse i én størrelse bekræfter ikke pasformen i hele intervallet. Graderingen bruger spring, der varierer fra mål til mål. Aftal derfor kontrol af et størrelsessæt med den mindste og største størrelse samt andre størrelser, der er nødvendige for at vurdere det tiltænkte interval.

Mekanikken bag gradering, målepunkter og tolerancer gennemgår vi i guiden til mønsterkonstruktion og gradering.

Lås pasformen fast

Efter godkendelse af pasformen skal det graderede målskema og den godkendte prøve gemmes som referencer med version og dato. Dokumentér senere ændringer, og aftal, om der er behov for en revideret prøve før produktion. Se guiden til ensartede genbestillinger.