Tilpasning af en størrelsesserie til et andet marked

Svaret først: Nej, en EU 42 svarer ikke pålideligt til en bestemt UK- eller US-størrelse, og ingen autoritativ kilde fastslår, at den gør. Størrelsesbetegnelser er hvert enkelt brands navne for mål, det selv har valgt, så en ækvivalens mellem dem er en egenskab ved to bestemte tabeller og ikke ved betegnelsessystemerne.

Derfor har denne side ingen omregningstabel. At offentliggøre en ville skabe præcis den falske sikkerhed, der får brands til at omdøbe en størrelsesserie, sende den til et nyt marked og så opdage, at pasformen ikke rammer.

Hvorfor der ikke findes nogen universel ækvivalens

Opbygningen af standarderne for størrelsesbetegnelse er i sig selv et tydeligt bevis. Både ISO 8559-serien og EN 13402-serien angiver størrelser ud fra kropsmål i centimeter i stedet for at overføre ét markeds betegnelser til et andet markeds. De er bygget sådan, netop fordi nominelle betegnelser ikke svarer til hinanden: Et kropsmål er et målbart faktum, og en størrelsesbetegnelse er et navn.

Under det ligger den kommercielle virkelighed. Brands har deres egne tabeller, udviklet ud fra deres egne kunder og deres egen pasformsstrategi, og de har ingen pligt til at tilpasse sig hinanden eller en standard. To brands, der sælger på samme marked, kan begge mærke en vare på samme måde og mene to forskellige produkter. Det er pointen på oversigtssiden om størrelser.

En omregningstabel fundet på nettet er altså som regel et sammendrag af typisk praksis hos nogle brands på et bestemt tidspunkt. Den kan være en nyttig rettesnor for en forbruger. Den er ikke en specifikation, og den kan ikke bruges til at udvikle en størrelsesserie.

To forskellige ting, der begge kaldes omregning

Mange forvirrede samtaler om emnet falder på plads, så snart de to ting holdes adskilt. Det er praktiske beskrivelser og ikke officielle begreber, men forskellen er reel.

Indkøbere beder ofte om det første, mens de beskriver et problem, der kræver det andet. At omdøbe en EU 40 til en US 8 i en fil med mærker giver en vare med et andet navn og nøjagtig de samme mål. Passede den målkunden før, gør den det stadig. Gjorde den ikke, gør den det stadig ikke.

Det er også forskellen på omregning og gradering. Gradering ændrer målene systematisk på tværs af en serie, mens omregning er en beslutning om markeder. At ændre en betegnelse er ingen af delene.

Beslut, hvilken af dem du har brug for

Det spørgsmål, der afgør det, handler slet ikke om betegnelser: Er kunden på det nye marked væsentligt anderledes end den kunde, serien blev udviklet til, på måder, der betyder noget for netop dette produkt?

Hvis det ærlige svar er, at kunden stort set er den samme, og pasformen allerede fungerer, er omregning af betegnelsen det rigtige og billige svar. Hvis ikke, er omdøbningen det dyre svar forklædt som det billige.

Sådan gennemføres en omregning af produktet ordentligt

Skal produktet ændres, er arbejdet en udviklingscyklus og ikke en dokumentationsøvelse, og det foregår i samme rækkefølge som for ethvert størrelsessystem.

1. 1Fastlæg målkunden på det nye marked ud fra det grundlag for mål eller den salgsdokumentation, der er til rådighed.
2. 2Sammenlign definitionerne af målene i den eksisterende tabel og i det, du bruger som reference. To tabeller, der bruger det samme ord om forskellige mål, giver en meningsløs sammenligning.
3. 3Beslut, hvad der føres videre. Ofte bør den tiltænkte pasform ligge fast, mens målene flytter sig. Nogle gange er det omvendt, hvis et marked forventer en anden silhuet.
4. 4Vælg en basisstørrelse til den nye serie, som ikke behøver at være den samme som i den oprindelige.
5. 5Tilpas målskemaet i stedet for at skalere hele tabellen med en faktor. Forskellige mål kan kræve forskellig behandling.
6. 6Gradér igen, hvis opbygningen af serien er ændret, med udgangspunkt i mønsterkonstruktion og gradering.
7. 7Test pasformen i repræsentative størrelser, også mindst én nær hver ende af serien og ikke kun basisstørrelsen.
8. 8Sæt betegnelserne på til sidst, og registrér omregningsnøglen, så interne systemer og størrelsesguiden til forbrugere stemmer overens.

Det er i det syvende trin, en omregning bliver bevist eller modbevist. En serie, der er tilpasset på papiret og kun valideret i basisstørrelsen, har testet den antagelse, der mindst sandsynligt er forkert.

Et gennemregnet eksempel

Konstrueret, ikke en virkelig sag. Et brand har en etableret EU-serie, der sælger godt, og vil ind på det amerikanske marked. Det beder sin producent om at omregne størrelserne.

Producenten kan ikke besvare forespørgslen, som den er formuleret, fordi den indeholder en produktbeslutning, som brandet endnu ikke har truffet. De spørgsmål, der løser den op, er: Skal den samme vare til USA med andre betegnelser, eller skal pasformen ændres? Skal serien rettes mod den samme kundekrop eller en anden? Skal serien udvides i en af enderne? Bliver basisstørrelsen den samme? Og hvilke mål, om nogen, forventes at være anderledes?

Ingen af dem er et produktionsspørgsmål. Det er kommercielle beslutninger og produktbeslutninger, som brandet ejer, og en leverandør, der besvarer dem ud fra antagelser, gætter på brandets vegne. Det, en producent kan, er at lægge konsekvenserne af hver mulighed frem, lave prøver efter den, der bliver valgt, og opbevare det færdige målskema til genbestillinger.

Betegnelser, og hvad de skal opfylde

Når produktbeslutningen er truffet, er betegnelsen forholdsvis ligetil. To punkter er værd at holde øje med.

Det første er intern konsistens: Den omregningsnøgle, der vælges, skal registreres og bruges ens i specifikationen, artworket til mærkerne, størrelsesguiden til forbrugere og eventuelle interne systemer. Ellers bliver den samme vare beskrevet forskelligt forskellige steder.

Det andet er, at størrelsesmærkningen står side om side med andet indhold på mærket, som har sine egne krav på hvert marked. For de to vigtigste markeder er det beskrevet under mærkningskrav i EU og krav til mærkning og import i USA. Dobbelte betegnelser med mere end ét markeds størrelsesnavne er almindelige og er en beslutning om præsentation, ikke en teknisk beslutning.

Intet af det ændrer varen. En betegnelse fortæller kunden, hvilken størrelse hun eller han står med. Den har aldrig defineret, hvad størrelsen er.