Lommekonstruktion: påsyet lomme, paspoillomme, lomme i sømmen, cargolomme og kængurulomme

Lommer i beklædning er som regel varianter af fire konstruktioner: syet på overfladen, sat ind i en skåret åbning, skjult i en eksisterende søm eller bygget som en tredimensionel pose på ydersiden. Forskellene mellem dem handler lige så meget om risiko som om udseende.

De stiplede konturer viser lommeposen, som sidder skjult bag stykket.

Påsyede lommer

Et separat stykke stof med sin egen færdige overkant, som lægges på stykket og syes fast langs tre sider. A&E's sømreference angiver isætning af påsyet lomme som en overlappet sømkonstruktion, normalt syet med ligesøm (sting-klasse 301), og nævner, at man bruger en trykfod med en eftergivende del for at holde en ensartet afstand fra stikningen til kanten.

Den afstand er hele kvalitetsspørgsmålet. En påsyet lomme er synlig, så en ujævn stikkeafstand, en lomme, der ikke sidder vinkelret på stykket, eller to lommer i forskellig højde ses med det samme. Ellers er konstruktionen tilgivende: Der er ikke skåret noget i stykket, så en lomme, der sidder forkert, kan i princippet sprættes af og sættes på igen.

På tungere produkter kan en påsyet lomme få for eller mellemlæg, så den holder formen, og en klap tilføjer endnu en lille delmontage med sine egne krav til placering og synlig stikning.

Paspoillommer

En paspoillomme er en åbning skåret ind i stykket og afsluttet med en eller to smalle stofstrimler, der indrammer åbningen, med en lommepose hængende bagved. Intet ved den kan gøres om: Når stykket først er skåret op, kan en fejl i åbningens placering eller længde ikke rettes på det stykke.

Derfor er paspoillommen standardeksemplet på, hvad konstruktion koster. Den kræver præcis afmærkning, et nøjagtigt snit, symmetriske paspoiler i samme bredde, rene hjørner og en lommepose, der hænger uden at trække i stykket. En del af arbejdet kan laves på en dedikeret automat, hvilket gør resultatet langt mere ensartet, men operationen er stadig langsommere og kræver mere erfaring end at sy en påsyet lomme på.

Skal et produkt have en ren linje uden synlig lomme, er paspoillommen vejen dertil, og så er prisen berettiget. Er lommen funktionel og produktet afslappet, gør en påsyet lomme samme arbejde for mindre. At vælge paspoillomme af hensyn til udseendet på et lavprisprodukt er en af de mere almindelige måder, en kalkulation går galt på, og det er præcis den slags afvejning, der gennemgås i guiden til prisopbygning.

Lommer i sømmen

Lommeåbningen er en del af en søm, der allerede findes, oftest en sidesøm eller sømmen mellem et forstykke og et sidestykke. Sømmen efterlades åben over en fastlagt længde, lommeposen syes fast på de to sømrum, og åbningen forstærkes i begge ender.

Det er den mindst synlige konstruktion og ofte den billigste, fordi den bruger en søm, der alligevel skal sys. Den kræver to ting: stabilisering langs åbningen, da en sømåbning i strik eller i et blødt vævet stof vil blive trukket ud af form ved brug, og forstærkning i begge ender af åbningen, hvor en hæftesøm forhindrer, at sømmen rives længere op.

Cargolommer

En cargolomme er en påsyet lomme bygget med volumen, typisk med læg, bælg eller kiler i siderne, og normalt lukket med en klap. Den hører til de mere krævende påsyede lommer: Læggene skal være ens, klappen skal flugte med lommen, og lukningen skal placeres, så den fungerer, når lommen er fuld, og ikke kun når den er tom.

Fordi en cargolomme bærer vægt, udfører stikningen, der holder den på plads, reelt konstruktionsarbejde. Hæftesømme i de øverste hjørner er ikke pynt på denne lommetype, og deres antal og placering bør angives.

Kængurulommer

Lommen foran på en hættetrøje uden lynlås er en påsyet konstruktion med to åbninger. Den sættes på tværs af forstykket og syes langs bund- og sidekanterne, mens de to øverste åbninger er fri. Belastningen samler sig ved de to åbninger, især i de yderste hjørner, og det er dér, hættetrøjer går i stykker, hvis forstærkningen mangler.

Ud over placeringen er to ting værd at specificere. Den første er, hvordan åbningerne afsluttes, for den rå kant langs hver åbning skal have et oplæg eller et kantebånd, der ikke giver sig. Den anden er forstærkningen i åbningernes hjørner, normalt hæftesømme, som tager belastningen, hver gang en hånd stikkes i lommen. Placeringen er også mere følsom, end den ser ud: En lomme, der sidder for lavt på kroppen, trækker forstykket nedad.

Lommeposer

Lommeposen er den del, ingen fotograferer, og en del, der ofte svigter. Den er ofte lavet af et andet stof end selve plagget, lettere og glattere, og det stof er et specifikationspunkt i sig selv. Tre egenskaber tæller: Det skal være stærkt nok til at bære indholdet, stabilt nok til ikke at krympe anderledes end plagget, og farveægte nok til ikke at smitte af på yderstoffet, når det er vådt.

Forskellig krympning er et problem, indkøbere ofte møder. Krymper lommeposens stof mere end yderstoffet, trækker lommen forstykket indad efter vask og giver en synlig trækfold. Det er et materialevalg, der træffes, når styklisten (BOM) udarbejdes, og det er værd at teste på samme vaskeprogram som yderstoffet frem for at gå ud fra det.

Lommer i strækstrik

En lomme på leggings eller joggingbukser skal strække med panelet og kunne holde en telefon uden at hænge, så lommepose og forstærkning af lommeåbningen betyder mere end på vævede stoffer. På cut-and-sew-leggings er de sædvanlige muligheder en påsyet lomme på siden af benet i overstoffet og en lille nøglelomme inde i linningen. Joggingbukser (sweatpants, track pants) får lommer i sidesømmen, en paspoillomme med lynlås bagpå eller en påsyet lomme på låret.

Sømløse strikkede lommer tilbydes ikke; leggings er cut-and-sew. Stoffer og pasformer findes på siden om activewear og leggings.

Det skal du specificere

Placering er en linje, der ofte skrives upræcist. »Brystlomme« er ikke en specifikation; et mål fra midt for og fra skulderen er. Lommer, der placeres i forhold til oplægget, flytter sig, når plaggets længde graderes, og sådan ender en lomme med at sidde rigtigt på en medium og synligt forkert på en XL.