Produktionsprocessen for jakker og frakker

Indkøbere undervurderer tit overtøj, fordi en jakke ligner en tungere udgave af en skjorte. Det er den ikke. En jakke med for består af to komplette beklædningsdele, der skal bygges, så de passer til hinanden, og en quiltet eller isoleret jakke får et tredje lag, der ændrer stoffet, før tilskæringen overhovedet begynder. Siden forklarer, hvor arbejdet faktisk ligger.

Lagene, og hvad hvert lag gør

Ikke alle jakker har alle fire. En overshirt uden for har ét lag, en bomberjakke har som regel to, en quiltet jakke har tre eller fire, og en vest følger samme logik for lag, bare uden ærmer. Hvert lag, der kommer til, er et spring i prisen og ikke en lille tilføjelse, og derfor afhænger et præcist tilbud af, at lagopbygningen er angivet, ikke af en beskrivelse af stilen.

Quiltning sker før tilskæring

Det er det punkt i processen, mange indkøbere ikke forventer. På en quiltet jakke bliver yderstoffet, vatten og ofte foret quiltet sammen som flad metervare først, og stykkerne skæres derefter af det quiltede stof. Quiltning efter tilskæring bruges til designs med konstruerede stykker, men standardvejen er at quilte materialet først.

• Quiltemønster. Vandrette kanaler, firkanter, rudemønster eller et konstrueret mønster. Angiv kanalbredden eller firkanternes mål i tal.
• Placering hen over sømme. Da stykkerne skæres af quiltet metervare, skal quiltelinjerne mødes i sidesømme og skuldre. Det er en beslutning i tilskæringen, og den kontrolleres på prøven.
• Vattens vægt. Angives i gram pr. kvadratmeter. Det er det tal, der afgør varme, tykkelse og pris, og det skal stå i specifikationen i stedet for at blive beskrevet som let eller varm.
• Stingtæthed. Tættere quiltning holder fyldet bedre på plads og giver et fladere udseende; bredere kanaler ser blødere ud og giver mere fylde.

Opbygning af yderjakken

Yderjakken monteres i en almindelig rækkefølge, hvor alle delmontager forberedes først.

1. 1Belægninger, kravedele og eventuelle strukturelle områder fikseres med mellemlæg.
2. 2Lommerne laves: paspoillommer, påsyede lommer, lynlåslommer eller lommer i sømmen, hver med sin egen lommepose.
3. 3For- og bagstykker samles, og eventuelle bærestykker eller panelsømme lukkes.
4. 4Kraven samles og syes på, og kravefoden sættes, så den sidder rigtigt.
5. 5Ærmerne sættes i ærmegabene, og derefter lukkes ærme- og sidesømme i én sammenhængende operation.
6. 6Manchetterne laves: rib, elastik, med strop eller glatte med stolpe.

Opbygning af foret og samling af de to

Foret monteres som sin egen komplette beklædningsdel med egne ærmer og ofte sin egen inderlomme. Derefter samles det med yderjakken, som regel ved belægninger, bundkant og manchetter, i den operation, der ofte kaldes bagging out. Hvad foret, belægningerne og mellemlæggene hver især bidrager med, står i for, belægninger og mellemlæg.

• Foret skæres med lidt ekstra længde og vidde, så det ikke trækker yderjakken ud af form, når brugeren bevæger sig.
• Et læg midt bag i foret giver bevægelsesfrihed over skuldrene.
• Forærmet skal have samme længde som yderærmet, når begge er syet fast, ellers vrider manchetten sig.
• Hvor der skal være en inderlomme, bygges den ind i foret og tilføjes ikke bagefter.
• Samlingen ved bundkanten afgør, om foret hænger frit eller er syet fast; begge dele er brugbare løsninger, og de ser forskellige ud.

Mange fejl i foret er den samme fejl: et for, der er lidt for kort eller for stramt, som trækker i yderjakken og får den til at hænge dårligt. Det kontrolleres ved at tage jakken på og række frem.

Lukninger, lommer og metaldele

• Hovedlynlås. Delbar og graderet pr. størrelse. En tovejslynlås gør det muligt at åbne forneden, mens brystet forbliver lukket, og den er værd at specificere på længere frakker.
• Stolpe med trykknapper eller knapper. Et alternativ eller en tilføjelse til en lynlås og en selvstændig konstruktion med eget mellemlæg og egen afstand.
• Stormklap. En strimmel, der dækker lynlåsen. På en almindelig jakke er den en detalje for vind og udseende, ikke en vandtætningsfunktion.
• Lommer. Paspoillommer virker pæne, påsyede lommer virker afslappede og praktiske, og lommer med lynlås giver sikkerhed. Lommeposer skal forankres, så de ikke hænger ved brug og ikke tegner sig gennem yderstoffet.
• Manchetter og bundkant. Ribmanchetter og ribkant forneden på en bomberjakke, justerbare stropper på en feltjakke, snøre med snorstoppere på en længere frakke.
• Metaldele. Lynlåse, trykknapper, nitter og trækkere er komponenter med leveringstid og er ofte den mulighed for branding, som indkøbere glemmer.

Dekoration på overtøj

• Broderi udføres på yderstykket før montering, så stingene ikke går gennem for eller isolering.
• Påsyede lapper, som passer til tungere yderstoffer og undgår et stort broderet område på selve jakken.
• Transfertryk på flade områder af yderstoffet, hvor temperaturen først testes på det faktiske stof, da coatede og tekniske yderstoffer er varmefølsomme.
• Kontrastpaneler, paspoil og synlig stikning, som er branding i selve konstruktionen uden konsekvenser for stoffet.
• Metaldele med logo: specialfremstillede lynlåstrækkere, trykknapper og snøreender.

På beklædning med isolering bør du så vidt muligt undgå at dekorere gennem det quiltede område. En nål gennem et quiltet stykke går gennem fyldet og kan forskyde fylden lokalt.

Presning som en del af konstruktionen

Vævet overtøj presses mange gange under monteringen: sømme presses fra hinanden, belægninger og kraver presses, mens de bygges op, og lommer presses før den synlige stikning. Den færdige jakke presses derefter i form. På coatede, laminerede eller kraftigt isolerede yderstoffer skal presningstemperaturen styres, ellers bliver stoffets overflade og fyldet skadet, så planen for presning er en del af specifikationen og ikke en standard.

Kvalitetskontrol: kontroller specifikt for overtøj

Det skal med i techpacket for en jakke

• Lagopbygning: yderstof, for, mellemlæg og isolering, hver specificeret med materiale og vægt.
• Yderstoffets sammensætning, vævning, vægt og efterbehandling.
• Forstof, og hvor det bruges, herunder ærmefor, hvis det er et andet.
• Isoleringens type og vægt i gram pr. kvadratmeter samt quiltemønster med mål på kanaler eller firkanter.
• Kravens konstruktion og kravefodens højde; hætte, hvis der er en, og om den er aftagelig.
• Hovedlukning: lynlåsens type og længde pr. størrelse eller stolpe med afstand mellem trykknapper samt stormklap.
• Lommetyper, placeringer, mål og stof til lommeposer.
• Afslutning af manchetter og bundkant, herunder stropper, rib eller snøre.
• Placering og bredde af den synlige stikning.
• Metaldele: lynlåse, trykknapper, trækkere med materiale og overfladebehandling.
• Mål med tolerancer, herunder ærmelængde og kropslængde.
• Dekorationsmetode, artwork og placering med en test på stoffet, hvor det kræves.
• Begrænsninger for presning af det konkrete yderstof.
• Mærker og pakning, herunder om varerne sendes lagt sammen eller hængende.

Prøvefasen og leveringstid

Overtøj kræver som regel flere prøverunder end de fleste andre kategorier, fordi der er flere variabler, og fordi samspillet mellem yderjakke og for først viser sig i en færdigsyet jakke. Regn med en udviklingsprøve, mindst én revision og en præproduktionsprøve i de rigtige materialer.

Leveringstiden på komponenter betyder også mere her. Lynlåse, trykknapper, vat og for købes ind hver for sig, og en jakke kan ikke monteres, før de alle er på lager. Bekræft, at tilbehøret kan skaffes, allerede ved tilbuddet og ikke efter godkendelsen af prøven. Bulkproduktion hos Voyager Textile tager typisk 4–5 uger efter godkendelse af prøven, afhængigt af produktet og projektet.