Produktionsprocessen for regnjakker og regnfrakker

Ordet vandtæt bruges løst i beklædningsbranchen, og det er i regntøj, at den upræcise brug bliver dyr. En jakke kan være lavet af et coatet stof og alligevel lække gennem skuldersømmene i løbet af få minutter. Siden gennemgår, hvad der faktisk får en regnjakke til at virke, hvad der skal testes, og hvor den ærlige grænse går mellem vandresistent og vandtæt.

Skellet nedenfor er ét eksempel på en bredere disciplin: Et ord om ydeevne bliver først et krav, når egenskaben, metoden og acceptkriteriet er navngivet. Den model er beskrevet i anprisninger om funktion i beklædning.

Vandresistent, vandafvisende, vandtæt

De tre betyder ikke det samme, og når du bruger dem rigtigt, beskytter det dig både kommercielt og teknisk.

Coatede og laminerede stoffer

Der er to veje til et regnstof, og de opfører sig forskelligt i produktionen.

Sømme: hvor regnjakker svigter

Hvert sting er et hul. En jakke skåret af et stof med fremragende vandmodstand vil stadig lække ved skuldrene og hætten, hvis der ikke gøres noget ved sømmene, og det er en almindelig fejl i billigt regntøj.

• Sømtape. En tape, der påføres over sømmen på indersiden med varme, binder sig til coatingen eller membranen og lukker nålehullerne. Det er standardløsningen, og den kræver et stof med en bagside, som tapen kan binde sig til.
• Fuldt tapet eller kritisk tapet. Fuldt tapet betyder, at alle sømme er forseglede. Kritisk tapet betyder, at kun de mest udsatte sømme, som regel skuldre og hætte, er forseglede. Begge dele er legitime; forskellen skal angives og ikke tages for givet.
• Svejsede sømme. Nogle tunge coatede stoffer kan svejses i stedet for at blive syet, så der slet ikke er nogen nålehuller. Det er en anden produktionsvej med andet udstyr.
• Sømtype. Sømme, der skal tapes, konstrueres, så tapen kan ligge fladt, og det begrænser, hvilke sømtyper der kan bruges.
• Tapens vedhæftning. Tapen skal påføres med den rigtige temperatur og hastighed for det konkrete stof. Dårlig vedhæftning skaller af ved brug, og den kontrolleres på prøven i stedet for at blive taget på tillid.

Hættens konstruktion

Hætten er det, der gør en regnjakke brugbar, og det er en del, der ofte bygges uden tilstrækkelig omtanke.

• Skygge. En afstivet skygge eller en skygge med wire holder regnen væk fra ansigtet. Uden skygge løber vandet ned i ansigtet på brugeren, uanset hvor godt stoffet er.
• Justering af volumen. Et snøre bagpå eller i siden, der trækker hætten tættere ind, så den drejer med hovedet i stedet for at blokere udsynet.
• Snøre ved ansigtsåbningen. Lukker åbningen omkring ansigtet, med snørelåse placeret, så de kan betjenes med én hånd.
• Fast, aftagelig eller til at rulle ind. En hætte, der kan rulles ind, ligger i kraven, hvilket passer til jakker til virksomheder og rejser. En aftagelig hætte fastgøres med lynlås eller trykknapper, og begge dele giver ekstra konstruktion.
• Dækning. Hætten skal dække nakken bagtil, og kraven skal sidde højt nok til at lukke åbningen, når hovedlynlåsen er helt lukket.

Lukninger, ventilation og detaljer

• Stormklap. En stofstrimmel, der dækker hovedlynlåsen og lukkes med trykknapper eller burrebånd. På en regnjakke er den en funktionel del og ikke en stildetalje, da almindelige lynlåse ikke er vandtætte.
• Vandresistente lynlåse. Coatede lynlåse mindsker vandgennemtrængning og er almindelige på lettere regntøj. De er vandresistente og ikke vandtætte, og på krævende jakker bruges de sammen med en klap og ikke i stedet for den.
• Lommeåbninger. Skrå eller med klap, så de ikke samler vand, og med lommeposen placeret, så vandet ikke bliver stående i den.
• Justering af manchetter. Stropper med burrebånd eller elastik, der lukker ærmeåbningen ved håndleddet.
• Snøre i bundkanten. Lukker den nederste åbning, så vind og regn ikke presses op i jakken.
• Ventilation. Coatede stoffer holder på fugten fra brugeren, så ventilation betyder noget: kropsstykker med meshfor, maljer under armene eller ventilationsåbninger med lynlås. Hver ventilationsåbning er en bevidst åbning og placeres derfor, hvor regnen ikke kommer ind.
• For. Mesh giver ventilation og en behagelig inderside; taft gør jakken lettere at tage af og på; jakker uden for er lettere og fylder mindre, når de pakkes. På en tapet jakke skjuler foret også tapen.

Dekoration på regntøj

Dekoration er mere begrænset her end på de fleste beklædningsdele i dette afsnit, og det er der en god grund til.

• Broderi perforerer barrieren. Hvert sting er et hul gennem coatingen eller membranen, så broderi på et vandtæt stykke svækker netop den ydeevne, jakken er købt for. Hvor der skal være broderi, placeres det på et ikke-kritisk område eller på en påsyet lap, og kunden bør få at vide, hvad det betyder.
• Varmetransfer. Den sædvanlige løsning, fordi den tilføjer et lag uden at perforere stoffet. Coatede stoffer er varmefølsomme, så temperatur og pressetid skal testes på det faktiske stof før bulkproduktionen.
• Tryk. Muligt på nogle coatede yderstoffer og ikke på andre. Bed om en test i stedet for at gå ud fra det.
• Reflekstransfer og refleksbånd. Effektivt for synlighed i dårligt vejr, påført som varmetransfer eller påsyet bånd. Påsyet bånd giver nålehuller igen, så på en forseglet jakke påføres det som regel med varme.
• Tilbehør med logo. Lynlåstrækkere, snørelåse og overflader på trykknapper, som brander jakken uden at røre barrieren.

Monteringsrækkefølge

1. 1Stoffet kontrolleres, også overfladen af coatingen eller membranen, og skæres forsigtigt, så det coatede stof ikke krøller.
2. 2Dekoration udføres før montering, hvor den er testet og aftalt.
3. 3Lommerne laves med klapper og lommeposer.
4. 4Kropsstykkerne samles med sømtyper, der kan tapes.
5. 5Ærmerne sættes i, og sidesømmene lukkes.
6. 6Hætten samles med skygge og justering og syes på, eller kraven bygges til en hætte, der kan rulles ind.
7. 7Sømmene tapes, fuldt eller kritisk efter specifikationen.
8. 8Hovedlynlåsen sættes i med stormklap; manchetjustering og snøre i bundkanten monteres.
9. 9Foret sættes i, hvor det bruges, derefter syes mærkerne i, og jakken kontrolleres og testes.

Kvalitetskontrol og test

Hvis regnbeskyttelsen er kontraktlig, så skriv testmetoden og godkendelsesniveauet i specifikationen, og test den færdige jakke og ikke kun stoffet. Vejledning i at fastsætte krav til kontrol og test står i guiden til kvalitetskontrol.

Det skal med i techpacket for en regnjakke

• Stof: coatet eller lamineret, bundstoffets sammensætning og vægt, type af coating eller membran.
• Krævet modstand mod vandgennemtrængning med testmetode og godkendelsesniveau, hvis kravet er kontraktligt.
• Forsegling af sømme: fuldt tapet eller kritisk tapet med en liste over de sømme, der skal forsegles.
• Hætte: fast, aftagelig eller til at rulle ind, med skygge, justering og dækning.
• Hovedlynlås: type, om den er vandresistent, samt stormklappens konstruktion og lukning.
• Lommer: type, åbningens vinkel, klapper og lommeposernes placering.
• Ventilation: meshfor, maljer eller ventilationsåbninger med lynlås samt deres placering.
• Justering af manchetter og bundkant.
• For: mesh, taft eller uden for.
• Dekoration: metode, artwork og placering, en godkendt test på stoffet og accept af en eventuel påvirkning af ydeevnen.
• Reflekser, og om der kræves certificering.
• Mål med tolerancer, herunder krops- og ærmelængde af hensyn til dækningen.
• Pakning, herunder om jakken kan pakkes i sin egen lomme eller pose.

Prøvefasen

Test prøven med vand. Sæt den under en bruser eller en sprayrig med lukket lynlås og hætten oppe, og se efter de klassiske steder, hvor der kommer vand ind: skuldersømme, hættesømmen, lynlåsen og lommeåbningerne. Ti minutter af den slags afslører mere end blot en gennemgang af specifikationen.

Tjek også hætten med strammet justering, mens brugeren drejer hovedet, og bekræft, at kraven dækker nakken, når lynlåsen er helt lukket. Begge dele er komfortspørgsmål, der bliver til klager ude i felten.