Sømtyper og sømklasser: sådan ligger stoflagene
En sømklasse beskriver, hvordan stoflagene ligger i forhold til hinanden, før tråden går igennem dem. Fire eller fem opbygninger dækker næsten alt tøj, og hver af dem giver en anden balance mellem styrke, tykkelse, udseende og pris, også når sting og stof er de samme.
Indhold
ISO 4916 klassificerer syede sømme efter, hvordan materialet ligger, og inddeler dem i klasser efter antallet af komponenter og deres placering i forhold til hinanden. I det daglige på fabrikken kendes klasserne på forkortelser med to bogstaver: SS for sammenlagte sømme (superimposed), LS for overlappende (lapped), BS for kantebåndssømme (bound), FS for flade sømme (flat) og EF for kantafslutninger (edge finishing), mens OS dækker dekorative sting. De enkelte konstruktioner har et fuldt nummer, så en kappesøm er LS 2.04.06, og et almindeligt oplæg på en skjorte er EF 6.02.01.
Denne side handler om den opbygning. Trådens geometri, der samler stoflagene, er en separat beslutning, som er beskrevet under stingtyper. De to hører sammen i hver eneste operation: en sømklasse uden angivet sting er endnu ikke en instruktion, der kan produceres efter.
De fire klasser, du oftest møder
Tværsnit, der viser, hvordan stoflagene ligger. Blå linjer viser, hvor stingene går igennem.
Sammenlagte sømme
To stoflag lagt ret mod ret, syet tæt ved kanten og derefter foldet ud, så sømrummet ligger inde i varen. A&E's sømoversigt kalder SSa den mest almindelige sømkonstruktion i både vævet stof og strik og bemærker, at sømrummet skal specificeres, for at pasformen holder.
Det sidste punkt er et, købere ofte overser. Sømrummet er ikke en ligegyldig detalje, men en del af det færdige mål. En skulder syet med 1 cm sømrum og den samme skulder syet med 6 mm giver to forskellige varer ud fra det samme mønster. Alt, der ændrer sømrummet, ændrer pasformen, og derfor hører sømrummet hjemme i specifikationen sammen med målene.
Overlappende sømme
Stoflagene overlapper i stedet for at ligge ret mod ret, og stingene går gennem overlappet. Familien er stor, fordi overlappet giver mulighed for konstruktioner, som en sammenlagt søm ikke kan give.
| Konstruktion | Hvad det er | Hvor den bruges |
|---|---|---|
| Kappesøm (LS 2.04.06) | Det ene sømrum foldes om det andet og stikkes ned, så der ikke er nogen rå kant på nogen af siderne | Jeans, arbejdsskjorter, jakker; syes som regel med 401-kædesting med to eller tre nåle |
| Overlappende søm (LS 2.01.01) | Et enkelt overlap, hvor kanterne står, som de er, fordi stoffet ikke trævler | Påsyning af strikkede manchetter og elastik; syes som regel med coverstitch |
| Søm med synlig stikning | En samlet søm med en ekstra synlig stikning, der holder sømrummet til den ene side | Sidesømme på jeans, chinos og jakker, hvor stikningen er en del af udtrykket |
| Påsætning af påsyet lomme (LS 5.31.01) | Lommen lægges på delen og sys fast rundt langs kanten | Påsyede lommer på mange typer tøj |
Kappesømmen er den, der er værd at forstå i detaljer, fordi den hører til de stærkeste almindelige sømme i masseproduceret tøj. Den lukker begge rå kanter inde, holdes af to eller tre stingrækker i stedet for én og ligger fladt i stedet for at rage op. Den koster også mere: operationen styres af et bukkeapparat, den bruger mere stof i sømrummet, og den går langsommere end en overlocksøm. Når en køber spørger, hvorfor et par bukser koster mere end et andet, der ligner, er det ofte en del af svaret.
Kantebåndssømme
En separat strimmel lægges om kanten af et eller flere stoflag. Kantebåndet gør tre ting på én gang: det afslutter den rå kant, giver en synlig linje og stabiliserer kanten, så den ikke strækker sig. A&E's oversigt angiver kantebåndskonstruktioner syet med 602- eller 605-coverstitch, når kantebåndet er strikket, og med 301 eller 401, når det er et vævet kantebånd med lukket kant.
Kantebånd er standardafslutningen på en halsudskæring i strik, hvor man ikke vil have en ribkant, på ærmegab på veste og på indvendige sømme i jakker uden for. Fordi det sys gennem et bukkeapparat, er det også en af de mest gentagelige afslutninger i bulkproduktion, og det betyder mere, end man skulle tro: en kant, der sys med kantebånd gennem et bukkeapparat, varierer langt mindre over tusindvis af stykker end en kant, der afsluttes på fri hånd.
Flade sømme
To kanter lagt kant mod kant og dækket af tråd, uden overlap og derfor næsten uden tykkelse. A&E angiver FSa 4.01.01 som flatseam til undertøj, fleece og træningstøj, som regel syet med et 607-sting.
Det er den specialiserede ende af udvalget. Den findes, fordi en sømvulst mod huden giver gnavesår ved vedvarende bevægelse, og fordi en flad samling er mindre synlig under tætsiddende tøj. Det er ikke en konstruktion til almen brug: der er intet sømrum, mønsteret skal være præcist, og maskinerne er specialmaskiner.
Kantafslutninger og oplæg
EF-klassen dækker alt, der afslutter en enkelt kant i stedet for at samle to dele. Det omfatter almindelige oplæg, oplæg med blindsøm, overlockede kanter, oplæg med elastik og bælteløkker.
| Afslutning | Konstruktion | Typisk sting |
|---|---|---|
| Oplæg på strik | Kanten bukkes én gang og sys, og den rå kant dækkes på vrangen | 406 coverstitch med to nåle |
| Oplæg med lukket kant på vævet stof | Kanten bukkes to gange, så der ikke er nogen rå kant | 301 ligesøm |
| Oplæg med blindsøm | Stinget går kun gennem en del af stoflaget, så det ikke kan ses på retsiden | 103 blindsøm |
| Overlocket kant | Kanten kastes over uden at samle noget | 503, 504 eller 505 |
| Fransk søm | Syes først vrang mod vrang, klippes ned, foldes og syes igen, så den rå kant lukkes inde | 301 ligesøm, to operationer |
Den franske søm er et særtilfælde, fordi den kræver to operationer og ikke én, og fordi den giver en lukket kant helt uden overlock. Den bruges på fine og gennemsigtige vævede stoffer, hvor et overlocket sømrum ville kunne ses igennem, og på tøj uden for, hvor indersiden er synlig. Den koster to arbejdsgange og en nedklipning og er et dårligt valg i tykt stof, fordi sømrummet foldes to gange og dermed giver dobbelt tykkelse.
Sådan ændrer valget varen
| Prioritet | Konstruktion, der opfylder den | Hvad valget koster |
|---|---|---|
| Laveste pris, tilstrækkelig styrke | Sammenlagt søm med overlocksting | Sømrummet ligger til den ene side og kan ses indvendig |
| Størst mulig holdbarhed | Kappesøm | Flere operationer, mere stof, langsommere linje |
| Pæn inderside på tøj uden for eller i gennemsigtigt stof | Fransk søm eller kantebåndssøm | To operationer eller prisen på kantebåndet |
| Ingen vulst mod huden | Flad søm | Specialmaskiner, ingen tolerance i mønsteret |
| Stabil kant, der ikke strækker sig ud | Kantebåndssøm | Giver en synlig linje, der skal passe til designet |
Sømkonstruktionen afgør også, hvor meget tykkelse der samler sig, hvor sømme krydser. Fire lag, der mødes under ærmet, eller en indvendig bensøm som kappesøm, der krydser en udvendig bensøm som kappesøm i skridtet, giver et hårdt punkt, der er ubehageligt, svært at sy ensartet og udsat for nåleskader. At mindske tykkelsen i sømkryds er en normal del af konstruktionsarbejdet, som regel ved at ændre en af de krydsende sømme til en fladere opbygning eller ved at forskyde samlingen.
Sådan skriver du sømme ind i en specifikation
Hvad en sømlinje skal indeholde
- Sømklassen eller konstruktionens navn, for eksempel sammenlagt søm, kappesøm eller kantebåndssøm
- Sømrummet i millimeter, fordi det ændrer de færdige mål
- Den stingtype, sømmen sys med
- Stikningens afstand til kanten og antal rækker, hvor synlig stikning er en del af konstruktionen
- Kantebåndets bredde, hvor der bruges kantebånd
- Hvilken vej sømrummet presses, hvor det kan ses eller påvirker stikningen
Sømrummet er en linje, der ofte mangler, og den har direkte målbare konsekvenser. Hvis målskemaet og sømrummene ikke stemmer overens, kan varen ikke være rigtig på begge punkter på én gang, og fabrikken løser konflikten uden at vide, hvad du mente.
Spørgsmål, det rejser
Hvad er en fransk søm, og hvornår skal jeg bede om den?
En fransk søm sys to gange: først vrang mod vrang, derefter klippes den ned, foldes og sys igen, så den rå kant er lukket inde i sømmen. Den er værd at bede om på fine eller gennemsigtige vævede stoffer, hvor et overlocket sømrum ville kunne ses fra retsiden, og på tøj uden for, hvor indersiden af sømmen kan ses. Den er et dårligt valg i tungt stof, fordi den dobbelte fold giver dobbelt tykkelse.
Hvorfor er en kappesøm dyrere end en overlocksøm?
Operationen styres af et bukkeapparat og har to eller tre stingrækker, den kræver et bredere sømrum og dermed mere stof, og den går langsommere end en enkelt overlockning. Til gengæld får du en søm uden synlige rå kanter på nogen af siderne og med flere stingrækker, der tager belastningen, og derfor er den standard på jeans og arbejdsskjorter.
Ændrer sømrummet virkelig pasformen?
Ja, direkte. Det færdige mål er det, der er tilbage, når sømrummene er trukket fra, så syer man en vare med et bredere sømrum, end mønsteret regner med, bliver den mindre. Giver techpacket mål, men ikke sømrum, kan de to modsige hinanden, og fabrikken må gætte, hvad du mente.
Kan jeg blande sømtyper i én vare?
Det gør mange varer allerede. En skjorte har typisk sidesømme som kappesøm, en sammenlagt søm ved kraven, et oplæg som kantafslutning og en halsudskæring med kantebånd eller belægning. Det vigtige er, at hver søm er specificeret og ikke antaget, og at sømme, der krydser hinanden, ikke samler unødig tykkelse, hvor de mødes.
Sømkonstruktion er en detalje, der påvirker prisen
Kappesømme, kantebåndssømme og franske sømme prissættes anderledes end almindelige overlocksømme. Fortæller du os med forespørgslen, hvilken konstruktion du ønsker, får du et tilbud, du kan regne med.
Bed om et tilbud